Fritiden

Tip: Produkter der er gode for dit barns udvikling

Der findes et hav af produkter, der er designet til at agere legetøj for de mindste, mens de har en ekstra fordel; nemlig at de er gode for barnets udvikling. Hvis du er interesseret i at vide mere om, hvilke produkter du med fordel kan investere i, skal du læse med her, hvor der kommer et par tips til produkter og lege, der er gode for barnets motoriske sanser.

Stimulering af sanserne

Som mange af os ved, så elsker børn at få beskidte fingre og lege med klistrede ting. Det kan du som forældre sagtens udnytte og samtidig styrke barnets sanser. Køb eller lav selv noget modellervoks og find små rekvisitter frem såsom knive, kageruller og sjove forme. Du kan også med fordel finde et puslespil eller LEGO frem, som både hjælper barnet med at holde koncentrationen i længere tid og samtidig styrker finmotorikken. Det er sjovt for barnet at bygge noget selv, og så er det en fordel at det kan stå til pynt på værelset.

Stimulering af balancen

En del af vores børns udvikling handler om at lære at mestre forskellige ting. En af de vigtigste ting er kontrollen over balancen, fordi den hjælper os i alle situationer, uanset hvad vi laver. Til at styrke balancen kan en løbecykel anbefales. Løbecyklen fungerer som en slags forberedelse til en almindelig cykel, og den kan være med til at springe støttehjul-stadiet over. Løbecyklen er smart, fordi selv børn ned til 2 års alderen kan bruge den. Udover at hjælpe med at styre barnets balance, styrker den også barnets selvstændighed.

Tænk ud af boksen og vær’ kreativ

Det behøver ikke at koste en formue, når du vil hjælpe dit barn på vej til en god udvikling. Kig dig omkring og vær’ kreativ. Når I alligevel sidder og synger, så prøv at lave fakter til sangene. Og hvis du ikke har udstyret til at lave en udfordrende forhindringsbane i hjemmet, så ta’ på legepladsen og brug de faciliteter, I har til rådighed. Det hjælper alt sammen dit barns udvikling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *