TRÆNING:

TRÆNING (Århus)

Capoeira kræver træning. Selv den mest erfarne holder ikke op med at træne, og de gamle mestre fortæller os, at der altid er noget at lære. Er man begynder lærer man grundtrin og simple rytmer, er man øvet lærer man teknikker og komplicerede rytmer, osv.

Capoeira Angola er alt; bevægelse, gejst, musik, strategi og filosofi. I timerne bliver man undervist i alt, og er selv med til at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen. Der er meget at lære, så begynderne må huske at respektere de øvede for den viden de har vundet sig, og de øvede må respektere begynderne for deres lyst til at lære det vi brænder for, og huske hvordan det var selv at gå igang med Capoeira Angola.

Et eneste råd: bliv ved, stille og roligt. Lange pauser er svære at komme sig over, og ligeså skaderne ved at overtræne.

God fornøjelse!


Copyright © 2001, África Bantu