|
I Brasilien ser man capoeira på gaden og på stranden.
Det er drivernes og vagabondernes gamle tidsfordriv, der i
utallige afskygninger finder sted i sol og skygge, gratis
eller mod betaling. Nogle af capoeirista'erne har lært
fra gaden og stranden, og ofte optræder de sammen i
små grupper, med en halsbrækkende blanding af
capoeira, akrobatik og stunt. Lederen af en sådan gruppe,
bliver tit kendt under titlen "mester", men hans
skole er på gaden. Dvs. ingen rammer og regler - everything
goes (så længe "mesteren" er enig).
Hvorfor gå i skole for at lære tidsfordriv? Hvorfor
træne for at slappe af? Et akademi, eller gruppe/skole,
giver mulighed for at eleven kan lære grundlæggende
ting, før et eventuelt møde med mere utæmmede
former for capoeira. Sagt på en anden måde: det
er altså i skolen, at capoeirista'en skal vokse op,
men hans familie findes verden over.
I GECAÁB - Núcleo Århus lærer vi
teknik, strategi og holdning, med det formål at kunne
spille capoeira med alle. Men vi lærer også om
historie, socialt liv og ånd så vi kan vide hvem
vi er.
|
|