Roda de capoeira:
Nogle elever har spurgt hvad en roda de capoeira egentlig er for
noget. I det følgende vil jeg forsøge
at skitsere et svar.
Først og fremmest: ”roda” er det portugisiske
ord for ring/hjul/rundkreds, og udtales omtrent ”hrå-da”.
En roda de capoeira er altså en capoeira-rundkreds,
modsat f. eks. en roda de samba, som er en samba-rundkreds.
En roda de capoeira er altså det vi kommer for
at lære om!
Alle medlemmer af gruppen har hvidt tøj på, da det
er en del af traditionen, og alle medlemmer kan være
med uanset erfaring. Også udefra kommende capoeiristaer
kan være med. Disse behøver ikke at være
klædt efter vores regler, men bør henvende sig
til den der leder roda’en, og bør respektere
de regler der angives ved starten af roda’en, for så
vidt dette gøres.
I en roda de capoeira er der i África
Bantu følgende elementer: en bænk med musikere,
to spillere og resten til at sidde på gulvet og danne
cirklen.
Musikken består af otte instrumenter: en reco-reco, en agô-gô,
en atabaque, to pandeiroer og tre berimbauer. Alle instrumenterne
har faste pladser, dvs. at den der f.eks. spiller agô-gô
altid sidder nummer to fra højre.
Berimbau-gunga starter altid musikken, og er det vigtigste instrument.
Den ”peger” på dem der skal spille, og kalder
ligeledes disse tilbage når spillet er ovre. Den
starter roda’en, og den stopper den. De andre
instrumenter skal følge dens tempo og rytme.
Det er som regel kun mesteren og erfarne elever der derfor
spiller dette instrument.
Når et instrument skal skiftes ud, sker det imellem to spil,
og kun et ad gangen.
Der bliver sunget forskellige slags sange. I introduktionssangene
må der ikke spilles, men så snart forsangeren
begynder på corrido’erne, kan man gå i gang.
Spillet hedder jogo (”shå-gu”), og er frit og
åbent for improvisation, dog skal man komme til berimbauen
hvis man bliver ”kaldt” på.
Kender man sangene, ved man desuden hvordan disse kommenterer på
spillet, således at man tage højde for det.
Der er ikke nogen vinder eller taber i jogo’en.
Når man hverken spiller instrument eller er i jogo’en,
sidder man i rundkredsen på gulvet.
Det er vigtigt ikke at sidde med benene inde i ringen, og være
opmærksom på spillet. Der er mange ting
at lære blot ved at se på.
Sangene er ens måde at bidrage til hele roda’en,
og det er dem der sidder på gulvet der oftest spiller
den største rolle hér, da en del af dem der
spiller instrumenter, skal koncentrere sig om det. En god capoeirista behersker alle de ting der her er skitseret.
Han/hun kan udføre jogo’en, kender alle instrumenterne
og sangene, og er i stand til at synge for. Men man
behøver ikke at kunne dette for at deltage. Husk
på, en roda de capoeira er det, som det hele
går ud på! Det er derfor vi træner.
|
